Kundeservice
Kundeservice til mobilbrugere
4T er mobilselskabernes forlængede arm, når det drejer sig om det daglige arbejde med indholdsudbydere. I mindre omfang er 4T involveret i kundeservice til mobilbrugere.
Ved regningsproblemer bør du altid først henvende dig til dit mobilselskab. Se mere under Regningsproblemer?
Ved indholdsproblemer er det leverandøren, som du skal henvende dig til først. Se mere under Indholdsproblemer?
Kundeservice til mobilbrugere kan deles op i 2 hovedårsager:
Regningsproblemer
- Betalinger der ikke kan genkendes
- Der er opkrævet flere gange for det samme køb
- Prisen var højere end forventet
Indholdsproblemer
- Du fik ikke den tjeneste/ydelse, som du betalte for
- Du er utilfreds med det du har fået leveret
- Du ønsker at fortryde købet (hvis det er muligt)
Kreditering af dit køb
Har du aftalt med indholdsudbyderen, at du skal have dine penge tilbage, så foregår det ved, at pengene bliver indsat på din taletidskonto eller krediteret på din mobilregning. For at undgå svindel og forsøg på hvidvaskning af penge vil det ikke være muligt, at få pengene udbetalt direkte til en bankkonto.
Normalt gennemføres en kreditering problemfrit, men undtagelsesvis kan det forekomme, at der opstår et problem. Oplever du, at du ikke er blevet krediteret som aftalt, så skal du kontakte den indholdsudbyder, med hvem du har aftalt en kreditering. Indholdsudbyderen vil efterfølgende (med 4T som mellemmand) undersøge sagen nærmere og sikre din kreditering.