Fortrydelsesret
Regler for fortrydelsesret
4T er et selskab, som på vegne af ejerne, Nuuday, Telenor, Telia og 3 indgår aftaler med indholdsleverandører og IT-virksomheder således, at disse nemmere kan sælge tjenester og ydelser, hvor betaling foregår via brugernes mobilregning eller deres taletidskonto.
Hvis du vil fortryde dit køb skal du kontakte udbyderen af tjenesten. Nedenfor er en beskrivelse af hvordan du gør det.
Oplever du, at du er blevet opkrævet for noget via mobilregningen, som du ikke kan vedkende dig, så bør du klage til dit mobilselskab.
4T kan ikke kontaktes direkte vedrørende kundeklager etc. Læs mere herom under Kundeservice.
Ved online handler er der som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Når det drejer sig fysiske varer, så regnes de 14 dage fra det tidspunkt, hvor du modtager varen. Når det drejer sig om tjenesteydelser, så regnes de 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har indgået aftalen. For alle handler, hvor betalingen sker via mobilregningen, da gælder, at det drejer sig om salg af tjenesteydelser.
Der kan være nogle undtagelser for fortrydelsesret, eksempelvis hvis du i forbindelse med købet har accepteret ikke at have fortrydelsesret.
På den hjemmeside, hvor du har købt tjenesteydelsen og i den kvittering, som du har modtaget, vil det være skrevet tydeligt, om du har fortrydelsesret.
Vejledning til fortrydelsesret
Hvis du har fortrydelsesret – og ønsker at gøre brug af denne – så er her en vejledning:
STEP 1
Kig på afsender nummeret på den SMS, som du har modtaget som kvittering for dit køb (afsender nummeret er 4-cifret og starter med 1)
STEP 2
Her på hjemmesiden under menupunktet Indholdsudbydere finder du frem til, hvilken indholdsudbyder, som har det pågældende 4-cifrede nummer.
STEP 3
- Skriv en e-mail til den pågældende indholdsudbyder. E-mailen skal indeholde følgende tekst i emnefeltet: ”Fortrydelsesret / Right of return”. I e-mailen skriver du:
- Til/To: (Her skrives det firmanavn, der står i kvitterings-SMS)
- Fra/From: (Her skrives dit navn)
- Vedrørende/Concerning mobile No: +45 (Det mobilnr. som taksering er sket på)
-
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre brug af 14 dages fortrydelsesret i forbindelse med alle mine køb foretaget på ovenstående mobilnummer.
I hereby announce that I would like to invoke my 14 days right of return on all purchases made by the above-mentioned mobile number. -
Alle abonnementer på indholdstjenester bedes annulleret.
All content subscriptions must be terminated. -
Alle køb skal krediteres via min mobilregning.
All transactions must be refunded via my phone bill. - Din mail er nu klar til at blive sendt afsted