Hvem kan købe?

Normalt har alle mobilbrugere adgang til at kunne købe og betale for tjenester, ydelser og varer via mobilregningen. Hos nogle mobilselskaber vil der dog være visse abonnementstyper, som på forhånd er spærret for betaling via mobilregningen. Tilsvarende vil det også ofte være således, at virksomheder har spærret for de ansattes mulighed for at foretage køb med betaling via mobilregningen.

4T har ikke adgang til at se, hvilke muligheder du har med dit abonnement. Hvis du oplever ikke at kunne foretage en betaling, så er du nødt til at kontakte dit mobilselskab.

4T opfordrer alle mobilbrugere til at anvende de muligheder der er, for at sikre telefonen mod uautoriseret brug. På mange telefoner og smartphones er der mulighed for at sikre med ekstra pin-koder eller skærmlås.